• TILMELD DIG NYHEDSBREV og få 20% i rabat her
  • HURTIG LEVERING indenfor 1-3 dage Læs mere
  • BESØG VORES BUTIK i København Læs mere

Godbidder og snacks - alt du skal vide

Af Ann-Kristin Meyer, cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring.

Din hund elsker dem, men hvad skal du vide om godbidder og snacks? 

Godbidder og snacks giver variation og er nemme at have med på farten, men modsat fuldfoder dækker de ikke hundens basale behov. Her er hvad du skal vide. 

Godbidder og hundesnacks er populære - og ikke uden grund. Hunde elsker dem, fordi de udgør en smagfuld afveksling - og hundeejerne elsker dem, fordi de egner sig perfekt til at belønne hunden for ønsket adfærd eller til at forkæle sin bedste ven lidt ekstra.

En god tommelfingerregel er dog, at godbidder, snacks, tyggeben og andet tillægsfoder i gennemsnit ikke bør udgøre mere end 25 % af hundens daglige energiforsyning.

Har man en hund med særlige behov, såsom allergi eller sygdom er det desuden en god idé at rådføre sig med en hundeernæringsekspert, inden man vælger godbidder og snacks til sin hund.

Hvis din hund er sund og rask, kan du sagtens fortsætte med at belønne din hund med godbidder, men det er værd at være opmærksom på, at godbidder og snacks ikke opfylder kravet om at dække hundens basale næringsstofbehov.

Derfor vil en for stor tildeling af godbidder og/eller snacks føre til en ubalance i hundens samlede daglige næringsstofforsyning. 

 

Kronisk sygdom og træning kræver særlig opmærksomhed. Hav altid din hunds behov for øje - også når det gælder godbidder

Vælg plantebaseret ved kronisk sygdom

Sortimentet indenfor godbidder og snacks er enormt, og der findes også godbidder til hunde med særlige behov som allergi og kroniske sygdomme.

Især de plantebaserede varianter egner sig oftest også til hunde med kroniske lever- og/eller nyresygdomme, da de typisk indeholder forholdsvis få af de næringsstoffer, som i store mængder kan være sundhedsskadelige for disse hunde.

Hvis I ryger over de 25 % pga. træning?

Har du en hund, der bliver brugt til træning og konkurrencer, hvor I tilbringer mange timer på træningspladsen, og hunden bliver belønnet med godbidder, kan det være svært at undgå, at hunden får mere end 25 % af dens daglige energibehov fra godbidder. I den situation er det vigtigt at få lavet en foderplan fra bunden, hvor der i sammensætningen er taget højde for det store forbrug af godbidder. Det kan man fx gøre ved af noget af hundens daglige kødration bliver brugt som godbidder. Det handler om at få noget af det, der ellers ville være blevet serveret i madskålen brugt som snacks, så den foderets ernæringsmæssige sammensætning bliver korrekt.

Store kvalitetsforskelle 

Ligesom for fuldfoder gælder det også for hundegodbidder og hundesnacks, at der er store kvalitetsforskelle, og at disse i høj grad kan føres tilbage til kvaliteten af de råvarer, som er blevet brugt i de forskellige godbidder og snacks.

Gå som udgangspunkt efter de naturlige godbidder med så få tilsætningsstoffer som muligt. Det kunne være tørt kød eller sener. 

 

Hold lidt igen

Godbidder og snacks opfylder i modsætning til fuldfoder ikke kravet om at dække hundens basale næringsstofbehov.

Derfor vil en for stor tildeling af godbidder og/eller snacks føre til en ubalance i hundens samlede daglige næringsstofforsyning.

En god tommelfingerregel er, at godbidder, snacks, tyggeben og andet tillægsfoder i gennemsnit ikke bør udgøre mere end 25 % af hundens daglige energiforsyning.

 

Her er et eksempel til at gøre de teoretiske tal mere håndgribelige:

Hundes energibehov er meget forskellige afhængig af race, størrelse, alder og aktivitetsniveau. Nedenstående er derfor et eksempel, og det kan være din hunds energibehov er et helt andet, men kan give dig en ide om størrelsesforholdene mellem fuldfoder og snacks.

En hund på 20 kilo, som har et energibehov på cirka 1.000 kcal om dagen, vil få dækket sit energibehov ved at spise cirka 300 gram af et bestemt tørfoder.

 

Når 90 gram af hundens tørfoder udskiftes med godbidder og snacks, vil dette svare til 30 % af hundens daglige energibehov, og der vil derfor være en reel fare for, at hunden ikke længere er dækket ind med alle nødvendige næringsstoffer.

I dette eksempel svarer 30 % af hundens daglige energibehov til 300 kcal. Dette svarer til cirka 300 gram kogte kyllingekødstern eller ca. 100 gram tørrede kødgodbidder.

For at undgå, at hunden i dette eksempel bliver fejlforsynet med næringsstoffer, bør den ikke få mere end cirka 250 gram kogte kyllingekødstern eller 85 gram tørrede kødgodbidder ud over de 225 gram tørfoder i gennemsnit pr. dag.*

 

*Formålet med dette eksempel er at give en idé om størrelsesforholdene mellem fuldfoder og snacks/godbidder. Tallene i dette eksempel er vejledende og vil afvige, alt efter hvilket tørfoder (eller andet fuldfoder), godbidder og snacks der er tale om. Dette gælder også den specifikke næringsstofsammensætning af de i eksemplet nævnte godbidder og snacks.

 

 




















 

Til toppen