• TILMELD DIG NYHEDSBREV og få 20% i rabat her
  • HURTIG LEVERING indenfor 1-3 dage Læs mere
  • BESØG VORES BUTIK i København Læs mere

Lær din hund verdens bedste øvelse

Af Nicklas Vega, hundeadfærdsinstruktør og hundefysiolog.

At lære tricks er stimulerende - men en harmonisk hund kan også ‘lave ingenting’

I jagten på flotte resultater er der en vigtig øvelse, mange hundeejere glemmer - nemlig den at lære sin hund at lave ingenting. Fuldt fokus på træning og præstationer kan i værste fald gøre din hund stresset - det er derfor en rigtig god ide også at øve Jer i at lave ingenting 

Der er så mange tilbud til hundejere i dag, og desværre er den sunde, relations-skabende træning ved at drukne i mere konkurrencepræget træning med diverse prøver, utallige udstillinger, hundesport i alle tænkelige former og hundeejernes lidt egoistiske ønsker om at opnå en førsteplads.

I mine øjne en ret kedelig udvikling – og desværre resulterer det også i konsultationer med stressede hunde, der over tid ændrer adfærd. Ændringer ejerne ikke ser komme, fordi fokus ligger på at skabe resultater….

 
Hunden der kan alt

At have en hund, der kan det hele, er da på sin vis imponerende – men kan den kun det hele under signal, eller kan den også tage stilling til ting til daglig uden dig?

Er den selvsikker, selvstændig og i balance, eller viser den tydelige tegn på stress i form af ustoppelig gøen, tilbydende adfærd (kommer med legetøj eller udfører trick efter trick for at få din opmærksomhed), utallige urinmarkeringer og bagudskraben på gåturen?

Eller udviser den måske ligefrem aggressiv adfærd?

Og måske mere vigtigt – kender du disse tegn og deres betydning?

 

Kan din hund lave ingenting?

Så hvis du har hund, og går du til træning af den ene eller anden art, så læs lige med her.

For det her er måske den vigtigste, mest brugbare og for nogen også den mest udfordrende øvelse, der findes. Nemlig at lave ingenting.

Det lyder måske let, men for mange hunderacer er det langt fra tilfældet, og for nogle ejere kan det virke helt uoverskueligt. Men at lære at lave ingenting er det bedste, du som ansvarlig hundeejer, kan gøre for din hund – og for dig selv…

 Et eksempel fra træningspladsen

Vi øver det jævnligt på vores lille træningsplads.

 Her trænes afledning, altså det ikke at reagere på andre hunde, mennesker eller andet.

Ejerne begynder med at sidde ved deres hunde og bede dem om blot at holde opmærksomheden.

Der sættes forstyrrelse på i form af anden forbipasserende hund eller lokkende instruktør.

Hundeejerne må naturligvis ikke irettesætte deres hunde under øvelsen og linerne må ikke kortes af – pointen er at vise, at der er fuldt ud overblik over situationen, og hunden ikke behøver reagere.

Korter man linen af eller irettesætter hunden for at tage kontakt til det fremmede element, fortæller man blot sin hund, at man som menneske slet slet ikke har styr på tingene, og at man er nødt til at bruge musklerne frem for hjernen.

Der arbejdes gradvist med øvelsen, og inden længe står man roligt med sin hund ved sin side.

Igen kommer et forstyrrende element tæt på, og hvis hunden så vælger at blive stående ved sin ejer uden i øvrigt at reagere, belønnes den for netop det – at gøre ingenting. Kan din hund det?

 

Hvordan kan du gøre det på gåturen?

Det er lidt det samme – vær rolig, vær tålmodig, vis overblik og overskud.

Drop verbale (og fysiske) irettesættelser og hold i stedet øje med din hunds reaktion på tingene omkring den. I sidste ende, har den lært det af dig…

Hvis du er ude på en gåtur med hunden, kan du stoppe op nu og da og bare stå stille. Beløn hunden for at forholde sig i ro af sig selv (altså uden du har bedt den om noget, da du stoppede). Stå der i nogle sekunder og gå så stille videre.

Træn også derhjemme

Læg dig på gulvet og lad hunden komme til dig af sig selv.

Skulle den hente alt muligt legetøj og/eller begynde at tonse rundt, er der to ting at gøre.

Rejs dig stille op igen uden den store kontakt og ryd op i unødigt legetøj.

Men hvis hunden stille lægger sig ved din side, kan du belønne med rolig fysisk kontakt. Let massage, lange strøg i pelsen og stille (næsten hviskende) verbal ros. Der skal ikke mere til.

Det gi’r ikke fine pokaler eller vurderinger, men i min verden er det de hunde (og ejere), du skal være imponerede over – både på gaden, derhjemme og på træningspladsen. De, der gør ingenting.

 

Timing betyder alt

Som med alt andet, er der uenighed om, hvordan dette skal indlæres bedst.

En ting, vi som instruktører/trænere dog i reglen er enige om, er brugen af godbidder – det er et kæmpe plus at bruge, når en ny og i dette tilfælde måske svær øvelse sættes i gang.

 Men hvornår belønnes hunden så?

 Uenigheden opstår, når der tales om timing.

 Nogle mener, hunden bare skal have tilbudt en godbid uagtet situationen.

 Nogle mener, man skal vente, til der er fuld kontakt til dig som ejer.

Andre igen mener, man skal belønne i det øjeblik, hunden kigger på det forstyrrende for at skabe en positiv forbindelse mellem føde og elementet.

Men hvad er det rigtige? Det er lige det…

For det kommer meget an på situationen, på den enkelte hund, på ejeren og på mængden af forstyrrelser. Så her skal det bedømmes på ny, hver eneste gang!

Personligt vil jeg helst belønne for en hund i 100% ro – og gerne når den tager kontakt til mig.

Jeg er ikke så begejstret for at tilbyde en hund føde, når den ser på en anden hund. Ganske enkelt fordi jeg jo ikke ved, hvad min hund tænker i det øjeblik.

Så jeg vælger at belønne den, når den af sig selv ser op på mig og dermed lader mig vurdere situationen og vores næste fælles træk. Jeg belønner roligt og uden den helt store ros. Ro på mig er lig med ro på hunden.

Det skal så heller ikke være sådan, at din hund bare sidder og stirrer op på dig, hver gang en forstyrrelse nærmer sig – så er øvelsens formål ikke forstået. Den skulle gerne ende med blot at sidde roligt uden at reagere synderligt meget. Det er målet. Men som med alt andet, skal det trænes over tid.

 

Så nu er det jeres tur

På med godbidtasken og gi’ den gas – i eget tempo.

Respekter hundens grænser og gå ud fra dens oprindelige brug (det betyder alt). At gå ud fra hundens oprindelige brug betyder, at du som hundeejer skal sætte dig grundigt ind i, hvad det er for en race du har, og hvilken type stimulering, den har brug for. Sørg for at give den masser af udfordringer der passer til netop dens race. Er hunden velstimuleret, bliver det langt nemmere også at få mere rolige stunder ind i hverdagen.

  

Til toppen