Af Ann-Kristin Meyer, cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring
Hunde elsker snacks, fordi de udgør en smagfuld afveksling fra deres vante fuldfoder, og hundeejerne elsker dem, fordi de egner sig perfekt til at forkæle hunden lidt ekstra.
Hundesnacks fås i mange varianter, hvor flere har fokus på tyggetid, og at hunden får brugt sine kæber og tænder. På den måde er der både et aktiverende og et beroligende element i hundesnacks.
Takket være det store og varierede sortiment, findes der hundesnacks til stort set alle hunde. Selv ejere af hunde med særlige behov, såsom allergi og kroniske sygdomme, vil i langt de fleste tilfælde ikke lede forgæves.
Godbidder og snacks opfylder i modsætning til fuldfoder ikke kravet om at dække hundens basale næringsstofbehov. En god tommelfingerregel er derfor, at hundesnacks, godbidder, tyggeben og andet tillægsfoder i gennemsnit ikke bør udgøre mere end 25 % af hundens daglige energiforsyning.
Vores udvalg af hundesnacks skal nok få din hund til at slikke sig om munden, og vil du læse mere om mundgodt til din hund, har vi skrevet en artikel om hundesnacks og godbidder.
Ligesom for fuldfoder gælder det også for hundesnacks, at der er store kvalitetsforskelle, og at prisen i langt de fleste tilfælde afspejler kvaliteten af produktet.